Jeg har for nylig sejlet 2 singlehand kapsejladser i The Beast. Sejladserne var under meget forskellige vindforhold. Brassfahrt Regatta i 0-15 knob og Copenhagen One Star i 15-27 knob. Dertil kommer en lidt blæsende transportsejlads fra Klintholm til Travemunde med vind op 32 knob. Det var rigtig fint at få testet båden under så forskellige vindforhold.

Brassfahrt Regatta:

Oprindeligt en banelængde på 100 nm, der pga. de tynde vindforhold blev kortet til knap 80 nm.
Der sejles ikke efter nogen handicapregel, bådene er opdelt i 5 fodsklasser som vi kender det fra bl.a. Silverrudder.
Fra startlinjen havde vi et kort spilerben på et par nm til et rundingsmærke inde ved havnen. Ved rundingen var jeg egentlig første båd, men min store gennaker spærrede for udsynet til læ, så jeg led den tort at få mærket på den forkerte side og måtte en tur rundt om mig selv (Meget pinligt). Det sinkede fremdriften noget, så en J-88 og Dehler 30 OD fik et lille forspring.
Derfra gik det nordover på kryds i 10-12 knobs vind. Dehler 30’n, Sexy Beast, fandt et rigtig fint spor, havde god fart i båden og trak noget fra. Så meget at de efter 3-4 timers sejlads var knap 2 nm foran. J-88 var lidt nemmere at holde trit med.
Sidst på eftermiddagen aftog vinden til 2-8 knob. Under de lette forhold shinner The Beast, med masser af sejlareal og med vægten trimmet frem i båden for en kraftig reduceret våd overflade. Det kombineret at jeg også fik sat båden rigtigt på banen længst mod vest, nærmest land, gav mig tilsyneladende mere tryk en de andre både. Jeg rundede mærket ved Femern omkring kl. 22, en halv times tid før båd nr 2 ”Whipeout”, en AKILARIA 950 dygtigt sejlet af Hasso Hoffmeister og Sven Winterberg.

Men da bådfarten kun var 2-3 knob var forspringet i nm ikke så voldsomt.
Det meste af natten var på kryds/bidevind mod østlige Wismarbøje. NKE autopiloten styrede på AWA det meste af tiden, den gør det rigtigt fint også under meget lette vindforhold. Bare husk at sætte reaktionstiden helt ned, så den ikke arbejder for meget med roret.
I det tidlige daggry byggede vinden op fra vest, hvilket bragte feltet lidt tættere sammen.
Jeg rundede Wismar bøjen, 8:03, knap 8 minutter før nr 2, som stadig var Whipeout. De første par mil var vinden passende til Jiib 0, men den byggede mere og mere op bagfra og blev samtidig mere rum. Flyvesejlene begyndte at poppe op agterude og jeg kunne på AIS’n se at Sexy Beast kom nærmere. Op med den blå A2 de sidste 15-16 nm mod mållinjen og BS på 6-8 knob. Jeg holdt nogenlunde afstanden til de nærmeste forfølgere, men bådene længst agterude fik god gavn af den tiltagende vind.

Mållinjen lå ca. 1000 meter oppe af floden og der skulle et par bomninger til før The Beast kunne krydse mållinjen som første båd efter 23:07 timer.
Jeg var godt tilfreds med resultatet, især taget i betragtning af jeg sejlede singlehand og alle de nærmeste sejlede doublehand.

Når bådfarten er i den gode ende i forhold til konkurrenterne, er det lidt nemmere at være heldig og få placeret båden rigtigt på banen.
Der stadig mere potentiale i båden. Bl.a. sejlede jeg hele sejladsen med motorbenet/foldepropellen nede og havde nok 50 kg for meget grej ombord.

Resultatliste for Doublehand
Resultatliste for Singlehand

 

Forsættelse omkring Copenhagen One Star følger her.


Jan B. Hansen

North Sails

0 Kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Discover more from Erfaringer om sejlads

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading