I juni 2003 søsatte jeg efter knap 2 års byggetid min drømmebåd

Designprocessen:

Gennem ejerskab af en stribe kølbåde, Banner 23, X 79, Banner 28, Banner 41, Matcher 31 og Dynamic 43, havde jeg fået samlet nogle ideer om hvordan min drømmebåd skulle være.

Den oprindelige tanke var 40 fod, men jeg fandt en masse gode råd og nogle mere tvivlsomme af slagsen i en bog af Steve Dashew. Et af rådende var at jeg lige godt kunne trække båden 5 fod længere. Det giver bedre sejlegenskaber og mere stabilitet. Det behøves ikke at koste ret meget mere på byggebudget, hvis man bare kan undlade at fylde op mere tunge og dyre detaljer. Poulært sagt har jeg taget apteringsplanen til 40 fods og trukket den lidt længere. Det giver mere plads mellem møblerne. Som landkrabberne siger, ”Sikke et fint køkken-alrum du har der”

Jeg havde lavet en stor mængde af skitser og tegninger. Men man skal ikke være så naiv at tro man selv kan designe en velsejlende båd. Hele stakken af papirer blev præsenteret for Lars Olsen, Danish Marine Design, som rettede alle tossestregerne ud. Resultatet af mange timers møder, flere tegninger, ændringer og flere møder, blev en velsejlende båd. Præcis som forventet.

Byggeprocessen:

Hele aluminiumsentreprisen er udført af Teit fra Svendborg Yacht Værft. Et meget kompetent firma, som ved hvordan slutproduktet skal bruges i praksis.  Der er lavet løsninger som ser godt ud og som fungerer. Et eksempel er denne flotte profil til samling af skrog og dæk. Profilen er fremstillet specielt til mim båd.

Den færdige aluminiumsbåd blev fragtet til Dragør Bådeværft. De havde entreprisen med at monterer hele apteringsdelen i træ. De enkelte dele til apteringen blev for en stor dels vedkommende, fremstillet på et maskinsnedkeri, som var rutineret i bådaptering. Monteringsarbejdet forløb fint, men blev noget hæmmet af for sene og fejlleveringer fra snedkeriets side. Noget fustrende for både værftet og mig. Men løsningen blev fin. ”Det bliver mahogni med tiden” som man siger J

Elarbejdet blev udført af Henning Wermuth, http://marinelec.dk. I en aluminiumsbåd er det mere end vigtigt at, alt el bliver holdt isoleret helt væk fra skroget. Hvis skroget bliver brugt som leder, vil det tære voldsomt på aluminiumen. Generelt om el i en båd af denne størrelse, bliver man fælt overrasket om mængden af kabler som skal trækkes og hvor meget de fylder i kabelrørene.  

Montering af teknik og dæksudrustning stor jeg selv for. En gylden regel som vi undervejs kaldte ”den femte bolt” er at, på et beslag med 5 bolte, bliver de 4 nemt monteret. Men ved den 5. bolt er der altid en stringer, dæksbjælke eller lignende i vejen.

Rigning:

Rigning blev leveret af John Mast.

Mion oprindelige tanke var at de relativ kraftig bagud vinklede salingshorn, skulle kunne holde forstagsspændingen tilpas stram. Det viste sig hurtig at, det ikke var muligt. Et hækstag var ikke en option, da storsejlets kappe ville overlappe med mere end 1,5 m. Så løsningen blev løbende bagstag. Noget irriterende, men de skal trods alt kun anvendes i frisk vind.

Sejl:

De første stel sejl var i en laminatdug med Dyneema. Relativ tunge, men meget solide. Efter 5-6 sæsoner blev de skiftet til membransejl i aramid/carbon med 2-sidet taffeta. Meget stabile og solide sejl. Men helt lette var de ikke. Storsejlet vejede ca. 1 kg / kvm.

Til 2018 sæsonen er storsejlet skiftet til et 3Di Endurance sejl. Vægten for et langt mere solidt sejl, er faldet til 0,60 kg / kvm.

Båden har sejlet 2-3.000 sømil pr sæson og den bliver brugt som testplatform for både nye sejl, systemer til lettere og mere sikker håndtering af sejl. Jeg finder det langt bedre at jeg tester nye løsningers funktion og pålidelighed, fremfor at mine kunder skal være prøveklud.
 Desuden er den brugt til en del udstillinger og promotion sejladser.

%d bloggers like this: