Jeg har for mange år siden har gjort en lille opfindelse, nærmest en slags missing link. Den kan stadig være aktuel. Denne lille dims i sejldug, som jeg har valgt at kalde et Furler-Link, forbinder et forsejl med almindelige hager til et rulleforstag.
De fleste som anskaffer et rulleforstag til deres båd kender situationen, hvor de står med en stribe ældre forsejl, hvor især hårdvejrssejlene er i god stand, fordi de relativt sjældent bliver brugt.
Man kan selvfølgelig udskifte forligslinen, så sejlet kan trækkes ind i forstagsprofilen, men det koster omkring kr. 175,- pr. løbende meter.
Min Furler-Link er en langt billigere løsning, den koster kun kr. 48,- pr. stk. og du behøver ikke flere end det antal hager, som er i det forsejl med flest hager. Afstanden mellem hagerne er normalt 90 cm, d.v.s. at prisen pr. løbende meter er lige over kr. 52,-

Funktionen er nem og enkel: Hvert Furler-Link sættes i hagen på sejlet og sættes derpå ind i rulleforstagets hulkehl, sejlets top og hals fastgøres som normalt på rullesystemet og sejlet sættes i faldet.
Furler-Link er ikke beregnet til brug på rulle/ rebede sejl, fordi hagen, hvis den bliver rullet stramt om forstaget, kan beskadige forstagsprofilen og sejlet.
Du kan bestille Furlerlinks ved ar sende en mail til mig på jh@sejl.dk. Jeg skal have oplyst hvilket fabrikat og størrelse dit rulleforstag har. Alternativt hvilken diam. linen som kører i forstagsprofilen har (typisk 4-7 mm).


Jan B. Hansen

North Sails

1 Kommentar

Mogens Dyrberg · 14. juni 2021 kl. 14:26

Genialt👌🏽

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: