Søndag d. 10. november gik starten på den 10. udgave af Vendée Globe – absolut den førende, og ubetinget sejeste sejlads Jorden Rundt – Jeg var i Les Sable d’Olone et par dage før starten.

Hele byen emmede af liv og begejstring over sejladsen, og mere end 500.000 tilskuere besøgte byen i dagene op starten.
Der er ikke den butik der ikke støttede op om begivenheden med billeder og opslag. Overalt i gadebilledet var der bannere og plakater der fortalte om sejladsen og dens helte. En enkelt gammel Imoca 60 har måtte lide den tort at være opstillet som legeplads på strandpromenaden, side om side med med sejladsens egen fanshop, som holder åbent året rundt.

Til Race Village var der gratis adgang. Her havde alle teams stande hvor historien om deres hold fortaltes. Og når vi nu er i Frankrig gik man i Race Village ikke ned på god mad, drikke eller østers.
Her var det også muligt at komme helt tæt på bådene – men det krævede ‘lidt’ tålmodighed, da ventetiden til pontonen var en 2-3 timers lang kø…

På selve startdagen var tilskuerne overalt hvor blot de kunne finde et spinkelt fodfæste for at få et glimt at bådene der sejlede ud af havnen.
Det tog de 40 både 2 timer at komme ud og alle skippere blev tiljublet af den overvældende folkemængde.

Det gav lidt associationer til en pilgrimsrejse og det viser meget om hvad sejlsport kan når det er sponsor drevet på top professionel vis, kontra når det drevet af enkeltpersoner.

Sejladsen kan følges på Youtube . Hver dag kl 14:30 er der en halv times show på engelsk.

 

Kategorier: Kapsejlads

Jan B. Hansen

North Sails

0 Kommentarer

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Discover more from Erfaringer om sejlads

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading