Danmark Rundt Singlehand 2019

Sail, eat, sleep, repeat.  

Kort om sejladsen:

Danmark Rundt Singlehand er en sejlads på 646 sømil som sejles singlehand fordelt på 6 etaper. I hver stopoverhavn stoppes uret i 8 timer. Gældende fra det øjeblik mållinjen passeres, til startlinjen igen skal passeres. Kommer man for sent til start, bliver tiden ikke godskrevet.

De 8 timers stop går 1-2 timer med afrigning, personlig pleje, forberedelser til næste etape og at få skubbet noget mad ned. I bedste fald får man omkring 5 timers søvn i hver havn. Det, sammen med nogle sporadiske powernaps kører man på med 4-6 døgn. Hvilen er selvsagt vigtig, så der ikke træffes forkerte beslutninger. Hver deltager har et shorecrew på mindst en person. Shorecrew kan assistere med alt i havnene og komme med input til taktiske beslutninger undervejs. Shorecrewet har myndighed til at trække skipperen ud af sejladsen, hvis shorecrew er usikker på skippers fysiske og mentale grænse er ved at være nået. Sejladsen er en holdindsats mellem skipper og shorecrew.

Forberedelserne

Det første og mest afgørende skridt er banalt nok at nå frem til start og gerne med en forberedt båd, shorecrew og skipper. Af de 25 tilmeldte både, blev allerede 5 sorteret fra på det kriterie.

Det efterlod 20 både tilbage på startlinjen i Assens lørdag d. 29. juni kl 12.00.

Bådene spænder vidt, fra Maxi Magic, Scanmar 33, Mini Trans, XP 44 og selvfølgelig ”The Beast” Figaro 2.

Skipperne har meget forskellige forudsætnings og erfarings niveau. Fra Jens Als, som bl.a. har sejlet singlehand over Atlanten flere gange, til skippere der næppe har været meget længere væk hjemmefra end Bornholm. Men alle er determineret og indstillet på at fuldføre. Statistikken fra de foregående udgaver af sejladsen, viser desværre at kun omkring halvdelen holder hele vejen hjem. Det samme skulle blive tilfældet i år.

Min båd, en Figaro 2, på 33 fod, er bygget til singlehand offshore sejlads. Båden er gennemtestet under alle tænkelige forhold og til trods for bådens alder på 15 år, er den sund og frisk. Unbreakable, som min engelske coach sagde.

Jeg har sejlet sejladsen i 2016 i min 45 fods cruising båd. Fik for øvrigt hurtigste sejltid dengang. Derudover har jeg sejlet tusindvis af sømil alene. Heraf omkring 300 i The Beast, som jeg købte ved årsskiftet. Båden bruges primært som testplatform for North Sails løsninger til single- og doublehand sejlads.

Du kan se mere om the Beast her: https://jbhsailing.com/the-beast/

Etape Assens – Bønnerup

Start lørdag kl 12:00

Relativ let vind i starten, omkring 4-8 knob fra vest og med en vejrudsigt der kun lovede mindre af det samme. Selve starten kom jeg rimelig godt ud af, 3-4 længder fra luv mærke, med en IMX 40 med en stor genua lige oven over mig. 

 

Starten

Jeg fik trukket ud under IMX’n og fik sat en Helix Code 0 inden under Bågø og var hurtigt forreste båd. Men glæden var kort, da jeg parkerede båden i et vindhul og blev der. Jeg blev rullet af stort hele feltet, som bare sejlede højere og uden om vindhullet og The Beast. Derfra startede en jagt på 4 døgn og 17 timer på alle konkurrenterne.

Jeg kunne holde min Helix oppe til snævringen i Lillebælt, hvor der blev skiftet til A2. Vinden trak gradvis mere syd i.  En plat læns i let mellemluft er nok den værste vindvinkel for en båd med asymmetrisk spiler, så det var en hård kamp, bare at holde kontakt med de førende. Jeg havde tilmed en defekt vindmåler, som bare TWS på 0,0. Dermed forsvinder TWA, som er grundlaget for alle mine noter om downwind sejlads. Surt, men hurra for en analog Windex.

 Flere gange på vej op mod Mols, blev jeg sat tilbage. Det virkede som om vinden blæste lige henover min rig og kun ramte de større både omkring 40 fod+. Et godt natlig input fra verdens bedste shorecrew, Helle Jespersen, sendte mig øst om Hjelm, hvor der stod marginalt mere vind end inde ved Mols. Det bragte mig tilbage i kampen ved daggry. 2 både, XP 44 og First 40 var stukket afgørende af, men Olsen 370 og IMX 40 var igen kommet inden for rækkevide, ca. 3 sømil foran ved daggry. God taktisk sejlads omkring Fornæs og til mållinjen ved Bønnerup bragte mig i inden for 3 minutter ved målgang. Nok til at slå Olsen 370, men ikke IMX 40 der er målt ind uden spiler (jeg skal give den 16 sekunder /nm). Det gav mig en samlet 9. plads på 1. etape. Ikke en katastrofe, men tæt på.

Målgang søndag kl 08:18.

Efter målgangen havde jeg svært ved at finde ro, så det blev desværre ikke til mere end et par timers hvile. Men efter et godt måltid mad midt på eftermiddagen følte jeg mig helt klar igen.

Etape Bønnerup – Skagen

Hvem slukkede lyset?

Start søndag kl 16:18

Sejladsens sprinteretape på 71 nm gik med vind fra vest, omkring 20 knob TWS, TWA ca. 85 grader. 1. reb i storen og fok 2 + fuld vandballast. Olsen 370 startede 3 minutter før mig og IMX 40 samtidig. Allerede efter knap 20 minutters sejlads fra Olsenbåden indhentet og IMX’n kunne heller ikke følge med. Efter et par timers sejlads rummede vinden en anelse og storen blev rebet ud. Bådfarten lå konstant omkring 10 knob, topfart omkring 14 knob og båden i perfekt balance. 

På vej mod Læsø Rende. Link til, klik på billedet.

Resten af etapen var relativ begivenhedsløs, det var bare at holde næsen i sporet og fuld fart frem, ingen større taktiske overvejelser. Lidt spænding og hygge var der på de sidste 10 mil ind fra Hirsholmene mod Skagen. Det hyggelig var det blik jeg kunne kaste ned gennem bagbord rufvindue til alle instrumenter nede i kahytten, der glødede varmt orange op i nattemørket. Spændingen lå i at med 13-14 knobs fart at sno sig imellem alle skibene der lå for svaj på Skagen red. På det tidspunkt var jeg halvvejs inden på andet døgn uden rigtig søvn. Det giver sig udslag i lidt pudsige observationer. På et tidspunkt var jeg helt sikker på at der lige havde været lys i en af spilkopperne på ruffet. Men en eller anden nisse slukkede det igen J

Trætheden kan også føre til at jeg bliver usikker på mine egne beslutninger. Desto flere fakta jeg umiddelbart kan få til rådighed, desto mere komfortable føler jeg mig. En Garmin kortplotter, monteret i cockpittet var en uvurderlig hjælp til overblikket og sikker navigation mod Skagen Havn.

Jeg fik hurtigste sejltid og præmietid af alle, hurtigere end DragonFly 28 og XP 44. Gennemsnitsfart på 9,2 knob.

Målgang i Skagen kl søndag kl 24:00.

Et hurtigt bad, noget varm mad af svigermors det bedste og i seng. Denne gang var der ingen problemer med at sove 5-6 timer.

Etape Skagen – Rungsted

Kongeetapen, 129 nm

Start mandag kl 8:00

Sejladsledelsen havde, pga. varsel om meget frisk vind, gjort det valgfrit om man ville gå øst eller vest om Læsø og Anholt (Oprindeligt skulle man gå øst om begge øer). Morgenen startede med vind fra vest, med en snert af syd. De sædvanelige 20 knob TWS. Med fuldt storsejl, fok 2 og fuld vandballast satte jeg kursen sydover, vest om Læsø og dermed også vest om Anholt. Allerede ved sydspidsen af Læsø, havde jeg hente First 40, som tog den meget med ro og kun sejlede fok. En times tid senere, da kursen var sat mere østlig mod Anholt, måtte jeg sande at det også var tid at tage gassen af. Det blæste konstant over 35 knob og båden fløj afsted med 12-17 knob. Jeg fik så meget røgvand ind over, så jeg intet kunne se. Valget blev at smide storsejlet helt og tage den med ro for fok 2 alene :-). Da jeg nærmede mig Anholt gav det et mentalt skifte. Nu var jeg ikke længere på vej ud i det blå, men på vej hjem mod Øresund. Vinden var løjet til under 30 knob og det var jo kapsejlads, så op med storsejlet i 1. reb. Bådfarten steg fra 7-8 knob til konstant over 10. I længere perioder lod jeg autopiloten styre båden, så jeg kunne slappe lidt af. Rigtig søvn blev det ikke til. Ikke fordi der var så mange andre skibe at holde øje med, men sejladsen var spændende og ruskede noget i båden når jeg gik ned om læ. Soveposen var ikke så tillokkende.

 Frisk sejlads efter Anholt, klik for video

Da jeg nærmede mig Sundet nordlige, begyndte bølgerne at bygge noget op i størrelse og vinden at øge i styrke. Med TWS på omkring 40 knob og TWA på 140, sejler båden noget hurtigere end bølgerne. Det var noget af et joyride, meget hurtigt, meget vådt og til tider lidt skræmmende. Topfarten blev målt til 19,8 knob. Båden var under hele turen over Kattegat, under fuldkontrol. Der var på intet tidspunkt risiko for at skære op eller, endnu værre, en ukontrolleret bomning. 2 ror er godt 🙂

På hele strækket var min livline fastgjort til et padeye midt i cockpittet. Længden er afpasset så jeg kan side på kanten og styre og nå frem i cockpittet. Men jeg kan ikke falde overbord.

Det gjorde at godt at kunne se Kronborg og efter passagen at, få vinklet båden på en skarp bidevind mod Rungsted. 

På vej på mod Kronborg

Jens Christensen (North Sails) og et par venner i deres speedbåd, fulgte mig et stykke ned gennem sundet. Dejligt med opbakning ude på havet.

Målgang lige i skumringen mandag kl 22:32, hvilket gav endnu en førsteplads på korrigeret tid.

XP 44 sejlede 1 minut hurtigere i ren tid, men eller var jeg hurtigere end de øvrige. Strækket fra Anholt til Hornbæk, blev sejlet på 4 timer = et snit på 12 knob. Snitfart på de 129 nm var 8,9 knob.

En varm velkomst af sejlervenner og Helle, med endnu mere af svigermors varme mad og hjertelig omsorg. Livet er godt ombord på ”The Beast”

Ledelsen havde forlænget pitstoppet med 4 timer, så der var god tid til hvile og forberedelser til næste etape.

Målgang i Rungsted

Etape Rungsted – Gedser

Mere af det samme.

4. etape skulle oprindeligt været gået til Nexø/Bornholm. Men vejudsigten bød på rigtig friske forhold i Østersøen de kommende døgn. Det var formentlig ikke mange som frivilligt havde taget turen omkring Danmarks udpost mod øst. Så ledelsen valgte klogelig at tage Bornholm ud for denne gang.

Start tirsdag kl. 10:32. Vind fra vest, 20-25 knob, op til 35 i stødende. 1 reb i storen, fok 2 og fuld ballast. Afsted sydover med sol og ret store trykforskelle i vinden. Farten lå igen omkring de 10 knob. Syd for Dragør øgede vinden til først 30, siden 40 knob og søen toppede op til noget af de vildeste jeg har set Køge Bugt. Båden for afsted med 10-15 knob. På et tidspunkt blev det for presset med så meget sejl og storsejlet blev bjærget helt i en halv times tid. Trykket lå konstant omkring de 30 knob hele vejen til Møns Klint. Til sidst blev jeg næsten fartblind og noterede mig bare at jeg konstant sejlede de sædvanelige 10-15 knob.

Møns Klint passeres. Klik på billedet for link til video.

Men ved Klinten fik festen en ende. Derfra blev det skarp bidevind mod Gedser. Jeg kunne lige præcis holde op og farten faldt til lige over 7 knob. Det virkede lidt som et antiklimaks oven på de foregående par hundrede sømils fartorgie.

Men adrenalinen fik lige et tryk ved Gedser Rev, da jeg sejlede inden om grundene ved revet. Med lidt træthed i øjnene, så det næsten ud som om det brune opkogte vand var en sandrevle jeg styrede ret imod. Igen en hjertelig tak min kortplotter i cockpittet. Det laveste vand jeg så, var 20 cm under kølen og det er jo nok. Skulle jeg have taget grunden, var jeg blæst samme vej af igen. Så jeg mente det var risikoen og genvejen værd.

Næste udfordring var efter målgangen at motoren ikke ville starte. Så ind i havnen for sejl, hvor Helle og en håndfuld hjælpsomme folk stod klar Gedsers største fendere. Tak.

Målgang tirsdag kl. 20:53. Snitfart på 8,90 for de 92 nm. En andenplads på korrigeret tid og hurtigste sejltid af det efterhånden noget decimerede felt.

I den samlede stilling var jeg nu rykket fra en 9. plads søndag morgen, til en førsteplads tirsdag aften. 2 points forspring til William Friis Møller i IMX 40. Det betød at jeg, hvis William vandt sidste etape, som minimum skulle holde 2 af de 3 øvrige 40 fods + både bag mig på det lange kryds mod Assens. Ikke nogen nem opgave den, i den sammenhæng, lille 33 fods Figaro.

Ledelsen havde igen givet os 4 timers ekstra hvil før det kommende ben på knap 100 sømils kryds.

Tiden blev brugt til mad, hvile og låne et nyt batteri af William fra IMX’n.  Godt sportsmanship, tak igen William.

Etape Gedser – Assens

Vi går efter guldet

Start onsdag kl 08:53. Vind fra vest, ca. 15 knob. Fuldt storsejl, fok og 100 % vandballast.

I Østersøen var der ca. 2 knobs østgående strøm. Inde under Femern var der derimod ingen strøm. Vejrmelding bød på venstredrejende vind. Efter grundig rådslagning og overbevisende tale fra Helle, var jeg helt sikker på den skulle trykkes i bund til venstre og gå syd om Femern. Jeg følte mig lidt som Palle alene i verden. Alle de store både valgte at krydse tæt om kysten på den danske side. Der var lagt op til en spændende dag på havet.

Slaget under Femern

Efter jeg var kommet på vest siden af Femern, præøvede jeg med par slag mod nord. Men det så ikke speciel godt ud, så tilbage igen på styrbord halse. Venstredrejning lod vente noget på sig. Men strømlæ, det havde jeg i det mindste fået ud af det. 

Jeg husker at jeg sidst på eftermiddagen, så en mail fra Lomax tikke ind på mit ur med overskriften ”Sidder du godt i din kontorstol?” Det blev et nej herfar.

Jeg endte helt inde i Kielerbugten før jeg tog det sidste slag over på bagbord halse. På det tidspunkt havde jeg bumpet afsted i 12 timer. Stor var glæden da vinden kort efter rummede nogle grader og jeg kunne holde Als op. Fedt, så var der kun 50 sømil til Assens af de 92 i alt. Men nu gik det lige mod mållinjen. Omkring midnatstid slog venstredrejning igennem for alvor. Jeg kunne slække på skøderne og farten steg til knap 9 knob. Der blev endelig ro ombord og tid til at lave turens første kop kaffe. Kort før Assens spidsede vinden igen og jeg kunne lige præcis holde op forbi Torøe rev. Slække lidt igen efter revet og med 10 knob de sidste par mil mod mållinjen.

Målgang torsdag kl 04:49. Et lidt bevæget øjeblik efter 485 nm sejlads på lidt over 3 døgns effektiv sejltid. Gennemsnitsfart 6,3 knob. Et lille klap på dækket til ”The Beast” som tak for turen uden så meget som en bøjet sjækkel og en stor krammer til verdens bedste shorecrew og kæreste, Helle Jespersen.

Resultatmæssigt så lykkedes det at holde 2 af de store både bag mig ved. Uden mit sats under Femern var det ikke gået.

Vi, ”The Beast”, Helle og jeg blev samlet vinder af Danmark Rundt Singlehand 2019.

De fuldførende skippere i Assens og vinderen :-))

Stor tak til Jan Møller, Jacob Handrup og Assens Sejlklub for at arrangere sejladsen og stor tak til konkurrenterne for deres samvær og pres undervejs.

Du kan se et link til tracking for hele sejladsen her: https://danmarkrundtsinglehand.dk/tracking-2/

Jeg har desværre ikke noget foto af Helle fra sejladsen. I stedet får I et fra dengang vi blev overalt vindere på Sjælland Rundt i 2015 Next stop Vegvisir Race 15. august. 225 sømil doublehand.