Sidste år meldte messecentret ud at den hidtidige udstilling over 9 dage ingen fremtid havde. Vigende antal udstillere og faldende besøgstal gennem en lang årrække havde gjort udstilling urentabel.
German Boat and Shipbuilders Association ( Den tyske bådbranche forening) mente at der stadig var basis for en reduceret efterårsudstilling i Hamborg. Resultat blev en 5 dages udstilling, fortrinsvis møntet på udstyrproducenter, forretninger mm. Selvfølgelig skulle bådebyggere, importører og forhandlere være velkomne.
Jeg besøgte udstillingen fredag for at vurdere resultatet.
Hvis udstillingen sammenlignes med fordums tiders store Hamborgudstillinger, vil skuffelsen være stor.
Men vurderes udstillingen udfra hvad den var tænkt, er kortvarig salgsmesse, synte jeg så rigeligt den opfyldte sit mål.
En hal med anslået 20-30 større sejlbåde og lidt flere af de større motorbåde, var nok til at det duftede lidt af bådudstilling.
Blandt sejlbådene var bl.a danske Qourning Trimaraner, Dehler, Hanse, Jeanneau og Beneteau.

Dertil kommer en hal, fyldt med fint grej og andet godt til sølivet. Især sejlmagere fra alle ender af spektret fyldte godt op. 15-20 forskellige sejllofter var repræsenteret, fra de billigste lavkvalitets sejl, henover de lokale tyske sejlmagere til de store internationale brands (North, Quantum, Doyle, One, mf).
Og endnu en hal med surfgrej, outlets, tøj, en surfwave stand og div. gratis stande.
Alt ialt knap 300 forskellige udstillere og ca 170 både og joller.Jeg havde en snak med flere forskellige udstillere om deres syn på udstillingen: Konsensus af snakken var at første åbningsdag, onsdag, var en katastrofe. Torsdag rimelig, fredagen ret god og de forventede alle et stort ryk ind i weekenden.
Over de 5 åbningsdage besøgte omkring 27.000 udstillingen. Sammenlignet den sidste udstilling i Fredericia hvor der kom 33.000 (over 6 dage)og sidste års Hamborg udstilling med 76.000 (over 9 dage) besøgende, virker det måske lidt tamt. Men alt i alt nok hvad der kunne forventes.

Var det så værd at bruge en dag på?

Så absolut, men Hamborg Show er ikke længere udstillingen man i denne omgang kører langt efter. Men godt at krydre en udflugt til Hamborg med.

German Boat and Shipbuilders Association har tegnet kontrakt med messecentret for de kommende 2 år (3 år i alt). Jeg håber udstillingen får en lidt bredere opbakning over de næste par år. 

Kategorier: JbhSejl info

Jan B. Hansen

North Sails

0 Kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: