Silverrudder 2024

Silverrudder 2024

English translation by Google further down 🙂

Optakten til årets Silverrudder var stort set perfekt.
Båden var klar i Svendborg flere dage inden starten.
Jeg havde tid til at være i Svendborg allerede fra tirsdag og nød stemningen på havnen og fik hygget sammen med mange af deltagerne.
At være der i så god tid er et privilegie, godt for sjælen og kroppen.

På skippermødet serverede en sædvanligt veloplagt Philip Cossen os for alle de praktiske detaljer omkring sejladsen og introducerede en rigtig fin vejrmand, der for en gangs skyld præsenterer en vejmelding med facts man som sejler skal bruge, hverken mere eller mindre. Tak.
Essensen i vejrmeldingen var vind fra østlige retninger 5-15 knob Med bagbord rundt om Fyn lå en ren champagnesejlads i kortene.
At det så ikke blev helt som forudsagt for Storebælt er vel charmen i meteorologi.

 En kaotisk start

Jeg havde dagen inden start da mærkerne var lagt på plads,  pinget bb ende af linjen med min Vakaros Atlas2. Stb ende hvor der er lidt mere vanddybde pingede jeg fredag morgen inden starten. Jeg havde således en præcis tid og afstand til linjen.

Man kunne fra starten holde op mod Troense på bb halse, så taktikken var start på bb halse i bb ende af linjen. Men det viste sig desværre at al pladsen umiddelbart under linjen var okkuperet af stb både, der sejlede parallelt med linjen for ikke at komme for tidligt over. Fuldt legalt, men det levnede ingen plads for at komme rettidigt op til linjen. Der blev jeg pakket godt ned i trængslen på de billige rækker. Der bliver sejlet tæt, givet og taget af godt hjerte og jeg slap heller ikke uden en mindre kollision med en båd der midt i vendingen til stb ramte mig. Det blev løst i mindelighed efter sejladsen sammen med en meget fair sejler.
Det var nu ikke kollisionen, men mine egne dårlige dispositioner der gjorde at jeg var ude af Svendborgsund som omkring nummer 30. Men jeg stod da i det mindste ikke på grund i år 🙂

Når man står i lort til halsen, skal man ikke hænge med hovedet.

Den lovede åbne vindvinkel nordover blev til en skarp bidevind som gik over i direkte kryds ved nordspidsen af Langeland. Jeg havde fået indhentet lidt af det tabte og lå nu 8-10 stykker.
Lidt nord for Romsø slog den lovede vind fra øst igennem med 10-12 knob. Jeg havde sejlet rummeren lidt i møde på bb halse og kort efter vendingen til stb, fik jeg hurtigt sat mit favoritsejl til de åbne vinkler, Jiib 0.
Vi fløj fint afsted mod Fynshoved og der var tid til at jeg blev fodret og vandet, fyldt cockpitlommerne op med mere mad og drikke, skiftet tøj og var klar til natten.
Fynshoved blev rundet kl. 20 og der blev skiftet til gennaker. Jeg overvejede kort om det skulle være den store A2 eller den mere let håndterlige A4. Jeg må være blev lidt slap på mine ældre dage, for jeg valgte den lille. Det skulle nu vise sig at være fint nok, da vinden øgede op til omkring 20 knob i pustene.

Hele vejen over Nordfyn fulgtes jeg ad med Jens Quorning i hans flotte Dragonfly 40 Carbon. Vi loggede 13-14 knob på toppen, højeste snit målt over en hel time var 9,5 knob.
Aeolos’n er en drømmebåd til den slags spilersejlads, fuld rorkontrol og ingen tendens til at grave stævnen ned, ingen vand på dækket eller i cockpittet. Æbelø blev rundet som 5. båd.

Ned mod snævringen blev det i perioder lidt tåget og høj luftfugtighed, men vinden var stadig fin og der var lagt op til et par friske bomninger mod Strib fyr der blev rundet som 4. båd.
Apropos bomninger, så har jeg nedskrevet alle hovedpunkterne for de fleste manøvre på båden. Sådan ser checklisten ud for bomning i medium/hård vind:

• Check at autopiloten har den korrekte setting for bommehastighed og bommevinkel.
• Flyt det nødvendige grej om læ i de sejladser hvor stacking er tilladt
• Slæk lidt i storskødet
• Kør løjgangen helt op til luv
• Kvejl det læ spilerskøde pænt op
• Kontroller at det nye barberhaul ikke er sat for hårdt
• Kontroller at det nye spilerskøde ligger frit og i særdeleshed ved bomninger udenom at skødet ikke er under båden
• Gør det nye bagstag på spillet
• Tag det gamle bagstag fri af selftaileren og hold det i hånden.
• Tryk bomning på autopiloten og slip spilerskødet helt
• Når bommen passerer centerlinjen, slækkes det gamle bagstag og det nye sættes
• Trim spilerskødet og storskødet.
  Det er ikke sådan at jeg læser op på den hver gang der skal ske noget, men de fleste har en tendens til at huske detaljerne bedre når man skrevet det ned.

Gode råd fra verdens bedste shorecrew (Helle Hansen) krydret med minder fra min vigende hukommelse fik mig fint under broerne og forbi Fænø. Ved Stenderup Hage var jeg anden båd, kun med en stærkt sejlede nordmand, Tim Sandberg, i en af de evigt irriterende Dehler 30 OD ca. 3 sømil foran.

Jeg ved godt at Dehler’en går bedre på kryds og at der nok ventede 25 sømil lige i trynen længere fremme, så der måtte trykkes så hårdt som jeg kunne i de åbne vindvinkler mod Horne land og skære de hjørner hvor muligheden bød sig. Kort før Helnæs, omkring kl. 6:30, var afstanden reduceret til 0,5 sømil.

Min telefon var løbet tør for strøm og dermed min kilde til Trac-Trac, opmuntringer og gode råd udtørret. Telefon have siddet i sin holder i cockpittet hele den lidt disede nat. Den høje luftfugtighed havde sat sig i IPhone stikket, så den kunne heller ikke lades, ret surt. Næste år medbringer jeg en induktionslader.

I min iver for komme forbi nordmanden, kom jeg alt for tæt på land ved Helnæs og blev hængende i et vindhul i 2 fulde timer. Det kostede lige 20 placeringer. Godmorgen, not 🙁

Da jeg endelig fik vristet mig fri af vindhullet, var det som forudset kryds hele vejen hjem i flot solskin og 10-15 knobs vind.

På krydset var der en del større vindspring at holde styr på og jeg brugte min Atlas2 til at aflaste min trætte hjerne. Det fungerer ret simpelt ved at trykke på en tast når man ligger på halse, tal og en stribe lysdioder viser om vinden rummer eller skralder.

Alt i alt kunne det have været en dejlig på vandet, men jeg følte mig lidt trykket over at have sat det hele over styr ved Helnæs.

Jeg ender i mål som 9’r, syntes bare jeg havde sejlet som en sæk kartofler og var noget ærgerlig. Ikke engang et par pils på Strandlyst kunne få humøret op.

Men, men der kommer jo en mere i 2025 og jeg har stadig min banerekord i medium klassen fra 2021 på 18:31.

Silverrudder 2024

The lead-up to this year’s Silverrudder was pretty much perfect.
The boat was ready in Svendborg several days before the start.
I had time to be in Svendborg already from Tuesday and enjoyed the atmosphere at the harbor and had fun with many of the participants.
Being there for such a good time in advance is a privilege, good for the soul and the body.

At the skipper’s meeting, a usually well-informed Philip Cossen served us with all the practical details about the sailing and introduced a really nice weatherman, who presented a weather forecast with the facts you as a sailor need, nothing more and nothing less. Thanks.
The essence of the weather report was wind from eastern directions 5-15 knots. With Funen to port, a pure champagne sailing was waiting ahead.
That it did not turn out quite as predicted for the Great Belt is probably the charm of meteorology.

A chaotic start

The day before the start, when the markers were in place, I pinged the port end, which is very close to land,  of the line with my Vakaros Atlas2. Starboard end where there is a little more water depth, I pinged on Friday morning before the start. I then had an exact time and distance to the line.

From the start, you could lay against Troense on port tack, so the tactic was to start on port at the port end of the line. But unfortunately, it turned out that all the space immediately below the line was occupied by starboard boats who sailed parallel to the line in respect for not getting an OCS. Completely legal, but it left no room for me getting to the line in time. There I was, packed well into the crowd in back of the back. The sailing is close, give and take with good heart and I didn’t escape without a minor collision with a boat that hit me in the middle of the tack to starboard. It was resolved amicably after sailing together with a very fair sailor.
It wasn’t the collision, but my own bad dispositions that meant I was out of Svendborg Sund as around number 30. But at least I didn’t run aground this year 🙂

When you’re up to your neck in shit, just keep your head up.

The promised open wind angle to the north turned into a 55-65 twa wind which again turned into a direct upwind at the northern tip of Langeland. I had made up a little of what was lost and was now placed no. 10 in the class.
A little north of Romsø, the promised wind from the east came through with 10-12 knots. I had sailed into the lift a bit on port tack and shortly after the tack to starboard, I quickly hoisted my favorite sail for the open angles, Jiib 0.
We was flying towards Fynshoved and there was time for me to be fed and watered,  get cockpit pockets filled up the with more food and drinks, changed clothes and I was ready for the night.

Fynshoved was rounded at 20 o’clock and I needed to go from the Jiib 0 to gennaker. I briefly considered whether it should be the large A2 or the more manageable A4. I must have slacked off a bit in my older days, because I did chose the smaller one. It proved to be a fine choice as the wind later in the evening increased to around 20 knots+ in the gusts.
All the way over Nordfyn I was followed by Jens Quorning in his beautiful Dragonfly 40 Carbon. We logged 13-14 knots on top, highest cut measured over a full hour was 9.5 knots.
The Aeolos is a dream boat for this kind of sailing, full helm control and no tendency to dig the bow down, no water on the deck nor in the cockpit. Æbelø was rounded as 5th boat.
Down towards the narrows of Lillebælt it was a bit foggy and very high humidity at times, but the wind was still fine and a couple of fresh jiibes against Strib lighthouse were excecuted. Strib was rounded as 4th boat.

Speaking of jiibes, I have written down all the main points for most maneuvers on the boat. This is what the checklist looks like for jiibing in medium/high winds:

• Check that the autopilot has the correct setting for jiibing speed and jiibing angle.
• Move the necessary equipment down below in the races where stacking is permitted
• Ease of a bit in the main sheet
• Move the traveler all way up
• Coil or flake the leeward gennakersheet.
• Check that the new barberhaul isn’t pulled to hard
• Check that the new sheet is free and, in particular, with outside jiibes, that the sheet is not under the bow
• Make the new runner ready with some turns on the winch
• Remove the old runner from the selftailer, leave a turn or two on the winch and hold it in your hand
• Press jiibe on the autopilot and let go of the gennakersheet completely
• When the boom passes the center line, let go of the runner and pull the other runner
• Trim the gennaker- and mainsheet

It’s not like I read this every time a do a maneuver, but most people tend to remember the details better when you write it down.

Good advice from the world’s best shore crew (Helle Hansen) topped up with bits and pieces from my receding memory got me well under the bridges and past Fænø. At Stenderup Hage I was the second boat, only with a strongly sailed Norwegian, Tim Sandberg, in one of the ever-annoying Dehler 30 OD, 3 nautical miles ahead.
I know that the Dehler are better upwind and that there was probably 25 nautical miles waiting straight in the nose further ahead, so I had to push as hard as I could in the open wind angles towards Horne land and cut the corners where was an opportunity. Shortly before Helnæs, around 6:30, the distance to the leader was reduced to 0.5 nautical miles.

My phone had run out of power and thus my source to Trac-Trac, encouragement and good advice dried up. The phone has been sitting in its pocket in the cockpit all through the somewhat hazy night. The high humidity had stuck in the iPhone socket, so it couldn’t be charged either. Quite annoying. Next year I will bring an induction charger.
In my eagerness to get past the Norwegian, I came too close to land at Helnæs and got stuck in a wind hole for 2 full hours. It did cost 20 boats. Good morning, not 🙁

 When I finally managed to free myself from the wind hole, it was, as predicted, upwind all the way home in beautiful sunshine and 10-15 knots of wind.
Going upwind there were quite a few big shifts to keep track of and I used my Atlas2 to relieve my tired brain. It works quite simply by pressing a key when on course, numbers and a strip of LEDs show whether you are in a lift or headed.

 All in all, it could have been a nice day on the water, but I felt a little depressed to have messed it all up at Helnæs.
I finish in 9th, I just felt I had sailed like a sack of potatoes and was a bit sad. Not even a couple of lagers at Strandlyst could cheer you up.

But there will be one more in 2025 and I still have my course record in the medium class from 2021 of 18:31.