Bemærk at indlægget helt tilbage fra 2003 🙂

Båden

”Susanne” er en 45 fods alubåd, tegnet af Lars Olsen.

Båden er tegnet til mig, efter de ønsker og krav jeg har til en offshore båd med gode sejlegenskaber.

Smedearbejdet er udført at Svendborg Yachtværft, så flot som noget kan være.

Apteringen i Kaya Maghogny er udført i samarbejde med Dragør Bådeværft.

Projektstyring, teknik og dæksudrustning er udført af mig selv og en flok udvalgte dygtige hjælpere.

Sejlene fra er Quantum Sail Design Group J

Det første enkle udspil til Lars Olsen var: Jeg vil have 45 fods udgave af en Volvo 60, med dækssalon og stå højde ved hovedgærdet af min egen køje. Komplet med vandballast og hvad der ellers hører med til at give nogle fornuftige sejlegenskaber.

Undervejs i processen må jeg indrømme at kompromiserne bliver mange, når der skal tages hensyn til modsat rettede interesser som komfort, sejlegenskaber, håndterlighed, fart, økonomi og sikkerhed.

Det tog knap 2½ år fra start til slut og kostede lige så meget som jeg havde frygtet.

Båden er navngivet efter min hustru, fordi den kommer til at stå grueligt meget igennem og skal kunne tåle en del.

Siden søsætningen dette forår er desværre kun blevet ca. 1800 mil på loggen og jeg skal nu ud på den første længere tur med båden, for at se om drømmene kan holde vand.

Skibet skal sejle i nat

Onsdag d. 22/10 kl. 16.06 startede jeg sammen med besætningen Lars Østergaard og Michael Kristensen sejladsen Danmark Rundt Inshore fra Skovshoved. Vejmeldingen var langt fra den optimale, med vind fra E, 6-8 ms, drejende mod N til NW 3-8 ms. Men det var sidste chancen for start indenfor sejladsen statuetter, som kunne forenes med vores arbejde, så af sted skulle vi.

Det første stræk, forbi Helsingør og Anholt, mod Læsø, gik helt forrygende. Vi holdt et snit på omkring 9 knob over grunden i den flotteste frostklare nat jeg længe har set, striber af morild efter båden og himlen der saluterede os med det ene flotte stjerneskud efter det andet. Vinden holdt sig omkring NE, så der var slæk på hele natten. Sejlføringen var fuldt storsejl og fok. Læsø blev passeret torsdag morgen kl. 04.40.

Surt show

Det gamle ord om at godt begyndt er halv fuldendt, passer overhovedet ikke. Kort efter passagen af Læsø løjede vinden, ikke kun til 3 ms vi troede skulle være min., men til 1-3 ms. Strækket var Læsø til Hirsholmene tog ca. 5 ½ time, et snit på under 5 knob.

Men det skulle blive værre endnu.

Den smule vind vi havde, var nu trukket i NW, så op kom den asymmetriske spiler på 187 m². I 1-2 ms giver bare ikke så meget boatspeed som vi kunne ønske, selv i de kraftigste pust på fantastiske 4 ms, rykkede det ikke rigtig henover søkortet. 6-7 knobs fart var toppen af toppen. Torsdag middag forsøgte vejrguderne at mildne vort humør med lidt pre. julestemning i form af snevejr. Det havde såmænd også været ok, hvis blot der havde været lidt mere vandret drift i snefnuggene, men de dalede lodret ned.

Først kort efter midnat natten til fredag, havde vi Fornæs tværs. Et snit på omkring 4 knob fra Hirsholmene.

Omkring Fornæs havde vi en meget ubehagelig episode med et større maskindrevet fartøj, som uden varsel pludselig ændrede kurs direkte imod os. Vore navigationslys brændte klart og der var god sigt. Havde der været en udkig på det andet fartøj, kunne de ikke undgå at se os. Vi måtte ændre kurs med 90 grader for at undgå påsejling. Gad vide hvad de tænkte på, hvis de tænkte. VHF’en var helt tavs.

Vi igen en frostklar nat med masser af stjerneskud, men ingen vind af betydning. De par få sekundmeter som var, trak langsomt over i W. Det gav en meget rolig sejlads, så frivagten kunne få sovet i godt igennem. Ved sejlads hvor båden skal presses så hårdt muligt og som strækker sig over 4 døgn, med en relativ lille besætning er det af vital betydning for fart og sikkerhed, at der bliver hvilet når lejligheden byder sig. I lange perioder er det nok med en mand på dæk og en på standby. Jeg har fået syet en stor sprayhood til båden med et lodret bagstykke lynet på agterkanten, som når helt ned til cockpitdørken. Den giver dejlig læ og beskyttelse for frivagten. Kombinationen af et 5 kw oliefyr og en isolering med 50 mm skum fra vandlinien og op, giver en meget varm og tør båd. Med lufttemperaturer omkring frysepunktet, kunne vi snildt holde 20 grader i kahytten.

Vi må videre

Fredag morgen var vinden stadig noget til den fraværende side. Issehoved flak blev passeret kl. 06.40. En al for lav snitfart. Håbet om en god omsejlingstid er svundet bort. Nu går det mere på om vi kan nå hjem til søndag aften.

Fredag middag, udfor Endelave, kommer der endelig vind, langsomt bygger den op til 6-8 ms. Samtidig trækker den desværre over i SV. Vær så god, der serveret kryds fra Endelave til skydeafmærkningen nord for Als, som er det sydvestlige mærke i banen. Årøsund passeres kl. 17.04. På det lange kryds nyder vi godt af vores vandballast, vi løfter 1 ton vand op i de 2 forreste tanke, båden retter sig med 10 grader og farten øges fra 7,5 til 8,3 knob. På det relative flade vand vender vi over 80-85 grader. Før hver vending åbnes en ventil på et tværskibs rør mellem ballasttankene og de 1000 liter ballast falder over til læ med en fart, så det næsten fløjter i udluftningsrørene til luv. Det er noget der virker!

Barsø passeres kl. 21.45 fredag aften og endelig kommer der slæk på. Det er en velsignet lyd, når der fires af på skøderne, båden retter sig lidt og farten øges med en knob. Det skulle desværre ikke vare længe, vinden øgede et par ms og trak i vest. Vi tog 1 reb i storen og muntrede os med kryds det sidste stykke mod skydeafmærkningen. Vi bad til vejrguderne om vinden da så bare ikke ville blive i vest til vi nåede Bornholm. Lidt i sjov, fik vi indflettet vi i aftenbønnen, at vi gerne byttede oliefyret for en norddrejning i vinden efter Bornholm.

Vore bønner blev hørt

Vinden holdt sig i de vestlige hjørne og øgede og øgede og øgede.

Da vi havde Rødbyhavn tværs var det blevet kulsort nat, det blæste omkring 15 ms fra vest og der var kommet en anseelig højde på bølgerne.  Vi havde 2 reb i storen og fuld fok, loggen stod på 11-12 knob og toppede over de 14. Midt i denne kulsorte nat mødte en fugl sit endeligt da den troede den kunne lande på vores nok så flot oplyste windex. Det gik helt galt for både fugl og windex. Hvis nogen ser en måge med en windexpil gennem kadaveret, så vil jeg gerne have pilen igen.

Desværre skubbede denne tåbe af en fugl også til vores vindinstrumenter, plat læns i store bølger, i en sort nat og 15 ms + uden nogen præcis ide om hvor vinden kommer fra, er noget anstrengende. Det bedste vi kunne gøre var at gå så dybt som vi mente var muligt og når bommen kom ind båden på vej ned af bølgerne, så luffede vi lidt op. Det tog på kræfterne.

Vi nåede Gedser 8.30 lørdag morgen, vinden var stadig i vest og øget til 20 ms. Nattens strabadser havet tæret på kræfterne, men vejrmeldingen mumlede noget om at vinden skulle aftage hen mod lørdag aften og tilmed dreje i nord. Efter kort rådslagning blev vi enige om at forsætte mod Bornholm og se hvad vejret bragte. Vi havde brug for at få hvilet ud og besluttede at 1 mand på vagt og 2 på køjen nok skulle give os kræfterne tilbage. Vi bjergede storsejlet helt og lænsede mod Bornholm for ¾ udrullet fok. Loggen stod, for den meget reducerede sejlføring, i lange perioder på over 10 knob. Båden klarede sig utrolig godt i de store medløbende søer, bølgehøjden var vel omkring 2-3 meter. Der kom aldrig grønt vand på dækket og båden var takket være sit store rorblad under fuld kontrol i selv de største, brækkende søer. Vinden aftog langsomt efterhånden som vi nærmede os Bornholm og vi satte på ny storsejl og skiftede mellem 1. og 2. reb.

Oliefyret gik ud og vinden trak mod nord. Bønnerne var hørt.

Due Odde blev rundet søndag kl. 00.45 i nordlig vind på 10-12 ms. Strækket var Gedser var sejlet med snit på ca. 7,4 knob over grunden

Det ville nu have været rart om norddrejningen havde ventet i par timer, til Hirsholmene var passeret. Vi fik nu rent kryds dertil, som tog 5 ½ time.

Endelig hjemad

Christians Ø blev rundet 06.18 søndag morgen. Vinden stod i nord og blæste stadig 10-12 ms. Godt med slæk på igen efter en lang nats kryds. Storsejlet blev rebet helt ud, 1000 liter vand luv, solen skinnede og loggen stod konstant over 10. Hu hej hvor det går. Af sted mod Falsterbo, hvor vi regnede med at være omkring 15.00. Det var vi sådan set også, men da vi udfor Trelleborg kontaktede brovagten for at forhøre om en åbning af broen, da ødelagde han vores søndag. Han ville trods alle overtalelses forsøg ikke åbne før kl. 18.30. Hans argumenter var noget om myldretidstrafik mod Skanør. Svensken er et travlt folkefærd om søndagen?

Vi måtte i stedet sejle uden om Falsterbo, umiddelbart kun en omvej på lidt over 10 nm, men desværre væk fra vinden og til en position som gav os direkte kryds op mod Øresundsbroen i stedet for meget skævt kryds fra Falsterbokanalens nordlige ende. Vinden var tilmed begyndt at aftage. Det skulle ende med at koste omkring 4 timer i ren sejltid, denne myldretidstrafik i Skanør og omegn. Negativt.

Vi passerede under Øresundsbroen kl. 18.45 i vind fra NW, 8 ms. En klar aften med luft temperatur omkring nul grader. Vi kunne slutte af med et rent kryds fra broen til Skovhoved. De sidste 10 mil blev lidt mere langtrukne end vi havde ønsket. Kort efter vi havde lagt det sidste slag et par mil øst for Middelgrundsfortet mod Skovshoved, skrallede vinden 45 grader og aftog gradvist. Da vi passerede mållinien søndag aften kl. ?? var vinden løjet til omkring 2 ms. Vi blev modtaget med Champagne af Ted Graslund med frue i Skovshoved havn. Da vi forlod Skovshoved 1 time senere var vinden helt død.

Det er 3. gang jeg sejler turen, denne gang i den mest potente båd, men desværre med den ringeste omsejlingstid. Den svage tid kan helt og aldeles relateres til vejret og mit valg af starttidspunkt.

Men vi fik lært båden bedre at kende, fik flyttet en personlig grænse eller to. En tur på omkring 650 nm, hvor vi med en lille besætningen presser så hårdt som vi mener, er forsvarligt giver en anden sejlads end alm. tursejlads. Havde det ikke været et rekordforsøg, var vi muligvis stoppet op ved Gedser eller Nexø for at hvile ud. Men det giver sejladsen en anden dimension, når tiden også skal være acceptable.

Prøv det selv, rekorden bliver nulstillet hvert år, så alle har en chance for at komme i annalerne.